Gør vi virkelig det?

Når jeg læser artiklen om hvordan vi behandler afviste asylansøgere, så bliver jeg ved med at tænke, at historien må foregå i et andet land.

Et land uden demokratisk forfatning, et land uden rettigheder for mennesker, et land hvor den danske ambassadør ville bede regeringen om, at få vores statsborger udleveret til Danmark. Vi behandler da ikke mennesker sådan her, i lille fredelige demokratiske Danmark. I mit og dit Danmark.

Det gør vi så alligevel, finder jeg ud af mens jeg læser artiklen. Mennesker der har været på flugt og som ikke har opnået asyl, lukker vi inde i fængselsceller. Celler som dømte kriminelle ikke kan bo i, fordi cellernes stand er for ringe. Her sætter vi mænd ind, skiller dem fra deres børn og koner, giver dem lov til besøg en time om ugen og til telefon 10 minutter om uge.

Det gør vi i Danmark.
Det gør vi med et flertal af Folketingets partier i ryggen.

Det må altså betyde, hvis man må være så firkantet, at mere en 50 procent, af den danske befolkning, nu mener, at det er ok, at vi i Danmark behandler mennesker på flugt, på en så nedværdigende og inhuman måde.

Der er et spørgsmål, blandt mange, der bliver ved med at dukke op i mit hoved oven på denne artikel.
HVORFOR?

  • Hvorfor behandler vi mennesker så nedværdigende?
  • Hvad skal det gøre godt for?
  • Tror vi at verdens problemer stopper fordi vi gør det?
  • Er vi ligeglade med andre, end vores egen lille flok?
  • Hvor blev tillid, empati og næstekærlighed af?

Jeg tager stærkt afstand fra den her form for asylpolitik. Vi sender mennesker retur, ødelagt på psyke og sjæl, som ikke længere har en fair chance for, at kunne starte nye hverdage op i deres hjemlande.

Jeg er født i Danmark, det her land er også mit land.
Vores kultur, flag og historie er også min historie.

Vi er ved at skrive et af de aller mest mørke kapitler i danmarkshistorien. Jeg vil gerne være med til at skrive den historie om, så vi igen viser tillid til mennesker, tillid til at langt langt langt de fleste af os gør det rigtige og tillid til, at mens man venter på en udvisning, så venter man et sted, hvor ens psyke og sjæl er i god behold, når man skal videre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s