Er du indenfor eller udenfor?

Rigtig meget af den politiske debat handler om at være “indenfor” eller “udenfor”. Og det er helt sikkert, at lytter man efter debatten, så er det bedst at være indenfor og virkelig skidt ikke at være det.

Indenfor arbejdsmarkedet, indenfor uddannelsessystemet, indenfor normalområdet, indenfor de danske værdier, bare indenfor.

Udenfor er på alle måder et skidt sted at være. Her er man på kontanthjælp, i arbejdsprøvning, på sygedagpenge , asylansøger eller arbejdsløs.

I Alternativet mener vi, at samfundet skal måles på vores evne til at udvise humanisme, på om vi hjælper hinanden, på om vi skaber mening og værdi for hinanden. Kort sagt, på om den sociale bundlinje er i balance og på, at vi er indenfor sammen. Allesammen.

Når man har tillid til sine medmennesker, så er man humanist. Når man er humansist, så bliver man i disse tider udråbt som grænsende til naiv og tåbelig.

Men de fleste – langt langt de fleste – gør lige præcis det som samfundet forventer. Som vi forventer af hinanden. Det gælder i alle grupper, uanset om vi er udenfor eller indenfor. Vi gør det som vi har lært, som samfundet regner med, som lovene foreskriver, som normerne tilsiger. Vi gør det rigtige, når vi kan.

Og alligevel, så laver vi lovgivning for de få, for dem som lever på kanten af loven. Lovgivning som samtidig kommer til at ramme de mange. Lovgivning dikteret af mistillid, kontrol og regulering, den type lovgivning har virkelig sin storhedstid i disse år.

Med den lovgivning gør vi det nærmest umuligt, for mennesker som ikke er indenfor, at leve meningsfulde liv. Liv som skaber glæde, udvikling og tro på fremtiden. Som skaber mulighed for at få fodfæste igen, at tage kontrollen over sit liv tilbage.

Jeg er sikker på, at vores samfund er stærkt nok til, på sammen tid at være rigt og solidarisk. Til at rumme os alle, i alle de afskygninger vi kommer.

Til at sikre, at børn kan leve trygge, gode, lærerige børneliv, uanset om deres forældre er i arbejde eller ej.

Til at rumme dem af os, der lever på kanten af samfundet og som derfor bidrager på anden måde end med høj skattebetaling. Og til at inkluderer flygninge i de lokale samfund, hvor der er rum og plads til at lære af hinanden og til lære livet i Danmark at kende.

I Alternativet har vi tillid til, at mennesker gør det bedste de kan, når de kan.

Når vi skaber bedre rammer, så skaber vi også bedre betingelser for at kunne, for de gode liv og for at tillid igen bliver en bærende værdi i samfundet.

Lad os sammen udvikle Danmark, med tillid som en bærende værdi i vores lovgivning og sameksistens.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s