Om lavpunkter og håb

Juleevangeliet er også historien om fred på jord mellem alle folkeslag.
Det handler i høj grad om næstekærlighed og om at give plads, også når der næsten ikke er plads tilbage. Juleevangeliet er på forskellig, vis gennemgående i mange verdensreligioner. Også i religioner uden juleevangeliet, er der andre fortællinger, som tilsvarende handler om næstekærlighed og rummelighed.

Vi lever lever lige nu i en tid, hvor næstekærlighed og rummelighed har trange kår, en tid hvor vi bliver mere og mere marginaliseret i forhold til hinanden. En tid hvor det er ok, at tage så meget fra de få, at deres juletid bliver en tid uden juleglæde og med endnu flere bekymringer, end normalt.

En tid hvor det humanitære hjælpearbejde for alvorlig sætter sit præg på juletiden i Danmark og ude i verden. At vi i Danmark ser mange initiativer til, at samle julegaver ind til børn, er et meget nærværende billede på, at vi skævvrider vores samfund fundamentalt til ukendelighed.

At vi har politikere stående i tv programmer og råbe højt og indtrængede om, at man da sagens kan leve for 14700 kr. eller deromkring, fortæller noget om den smålighed, der har sneget sig ind i politik i disse år. Det fortæller en historier om, at vi har nok i os selv og at vi ikke længere ønsker at være et velfærdssamfund, hvor vi støtter op om hinanden, men heller vil være et samfund hvor den stærkeste overlever og den svageste går under.

Vi har ikke råd, er blevet disse års mantra. Ikke råd til at sikre grundlaget for at alle medlemmer af det danske samfund kan leve, ikke blot overleve. Mon vi overhovedet har råd til at lade være med at have råd. Har vi virkelig råd til at smide en masse børn ud med badevandet, fordi vi ikke i fællesskab vil hjælpe dem til, at leve gode, trygge børneliv.

Ude i verdenshavene, kan vi skyde varselsskud mod mennesker på flugt, kan man forstå på en folkevalgt politiker. Vi skal forsvare vores ydre grænse og derfor må vi gerne det, siger han. Der er jo bare det problem, at varselsskud er ment som et varsel og makker man ikke ret, så kan varselsskuddet med lov i hånden, efterfølges af direkte skud.

I Aleppo har regeringsstyrkerne indtaget den sidste del af byen og med en grum massakre taget ubærligt mange menneskeliv. Det betyder at endnu flere mennesker er på flugt. FN kan ikke gøre noget, fordi Rusland blokere, verdenssamfundet ser på og en dansk politikere lover varselsskud, hvis de skulle formaste sig over havet. Der er ikke meget næstekærlighed i de handlinger.

Og Berlin forleden blev endnu et sted hvor en vanvittig gerning ødelagde menneskeliv. Og endnu engang fordres det at samtlige muslimer tager afstand. Som om at de alene og tilsammen er skyld ital verdens ødelæggelse.

Mere end halvdelen, af verdens flygtninge flygter fra klima og miljøkatastrofer. Mere end halvdelen!Katastrofer som den vestligeverden, sammen med Kina og andre i høj grad har bidraget til, men som vi ikke i tilsvarende grad vil tage ansvaret for i disse år. I hvertfald ikke her i Danmark, hvor ambitionerne på miljøområdet er ret begrænsede.

Verden har virkelig bevæget sig i en rigtig skidt retning i år.

Må 2016 blive husket, som det år hvor verden og Danmark med den, nåede sit absolutte lavpunkt.

Jeg er nødt til at forholde mig til verden, så jeg tror på at der er håb for fremtiden.

Håb for, at FN med den lille åbning der nu er kommet, hvor de kan sende observatører ind i Syrien, kan være det første spæde skridt på vejen, mod freden.

Håb for, at folketinget vil besinde sig, tage sin internationale forpligtigelse på sig og åbne op for kvoteflygtninge igen. Håb for humanismen.
Håb for at humanismen i Danmark begynder at vise sig i det politiske liv igen.

Lige nu er der mange organisationer og private der arrangere juleaktiviteter, det er fantastisk at læse om alle de initiativer der er i gang, at se muslimske mænd lave folkekøkken på gaden og dele julemad, se Alternativets unge i Odense samle julegaver ind ud og ægteparret der laver mad til de mange. Ja se hvor mange der alle vegne hjælper til og giver husrum og hjerterum.

Det virker som om, at Folketingets flertal ikke er i synk i folkets vilje og det skaber håb for, at der kan skabes nye begyndelser. En start er at få fjernet kontanthjælpsloftet og få lavet lovgivning på området, som hjælper sagsbehandlere til at træffe kloge humane afgørelser, som kan understøtte mennesker i at skabe gode liv for dem og deres børn.

Som folketingskandidat for Alternativet er det vigtigt for mig, at de mennesker som på ingen måde kan blive en del af arbejdsmarkedet, får ro til at kunne leve deres liv, uden at de skal jages i ressourceforløb osv. Ro til at kunne give omsorg videre, til at kunne se sig selv i øjnene og vide at det er ok, at være et sted i livet, hvor der skal ro på.

Lad 2017 blive året hvor humanismen titter frem igen og giver håb om at mennesker trods alt vil hinanden.

2 kommentarer til “Om lavpunkter og håb”

  1. Kære Tine

    Tak for en fantastisk blogpost. Jeg tilhører jo ikke Alternativet, men jeg er yderst enig med dig i alle dine punkter og problemformuleringer.

    Mere og mere terror, flere og flere flygtninge, flere og flere fattige, mere og mere ødelæggende krige, mere og mere alvorlige klimaforandringer osv. Det hele er en ond spiral, og jeg har dage, hvor jeg ikke tror, det kan blive bedre. Men jeg er nødt til at bevare håbet om, at vi i fællesskab kan gøre det bedre og skabe de nødvendige forandringer.

    Lige i øjeblikket er det julehjælp til fattige i Danmark, Aleppo og resten af Syrien samt Berlin, der piner mig. Jeg synes, det er svært at se en vej ud af alt det og al resten.

    Du skriver tilsidst om det med arbejdsmarkedet: Jeg havde i går besøg at en rigtig sød kvinde på 32, som jeg traf, da jeg senest (ikke sidst) var indlagt. Hun er i ressourceforløb fem år, men der foregår intet. Det er hun egl. helt tilfreds med, for hun kan ikke “aktiveres” eller hvad det nu hedder lige nu. Hun har behov for ro, som du også skriver. Sygdommen (skizofreni) fylder for meget lige nu. Sagsbehandleren har sagt, at hvis hun ikke er klar til et eller andet efter de første fem år, får hun fem år mere, og til den tid er hun så 40 og kan søge førtidspension.

    Jeg prøvede at overbevise hende om, at hun er for god til livslang passiv forsørgelse og marginalisering. At gå hjemme på pension forværrer ensomheden. Måske kunne det være en idé at arbejde på, om et år at kunne begynde en virksomhedspraktik, se hvordan det går med sigte på et fleksjob fx ni timer om ugen? Det er fint nok med ro, men der er altså også mange fordele ved på en eller anden måde at være tilknyttet arbejdsmarkedet – det kan jeg jo mærke på mig selv.

    Du må have en rigtig dejlig jul!

    Like

    1. Kære Hanne
      Tak for dit indlæg, dejligt at du følger med på min blog!

      Jeg blev glad for at læse på din blog, at du tager på højskole i år og vælger fællesskabet der.

      Med ro, som du refererer til, mener jeg egentlig ro, fra at blive jagtet rundt, ro til at finde sig tilrette i det liv, man lige pludselig af forskellige årsager har fået. Jeg er nemlig enig med dig i, at man skal finde den mening med livet, som er vigtig for at føle sig som helt og fuldt medlem af samfundet.

      Jeg vil ønske dig en rigtig dejlig jul og et nytår, som giver dig den ro du har behov for

      Bedste hilsner
      Tine

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s