Fornuft og følelse

Fornuft og følelse er titlen på Jane Austins første roman.

Det er også to ord, der bliver ved med at trænge sig på, mens diskussioner om tal raser i disse dage.

28, 217 og 4,1 (det sidste er et tal, som de adspurgte troede, var oppe over 13%)

Bag disse tal finder vi alle indvandrer med ikke vestlig baggrund, 5 drenge fra Tullebølle børneasylcenter og antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Bemærk forskellen på hvor mange kontanthjælpsmodtagere det reelt er i Danmark og hvor mange de adspurgte,TROR der er……

Den forskel handler blandt andet om, hvordan medierne og politikere fokusere på et problem og dermed får det til at vokse, helt ud af sammenhæng, med de faktiske forhold.

Følelser og ……tro.
Følelser og tro tager på mange måder sit udspring samme sted.

Vi tror noget og derfor føler vi også, at det vi tror må være rigtigt. Føles det ikke rigtigt, kan vi heller ikke rigtig tro på det. Tro og følelser er rigtig gode egenskaber, i alle de sammenhænge, der handler om vores indbyrdes relationer. Og i de sammenhænge hvor vi tror, der er noget der er større end os selv.

Påsken er vel egentlig et meget godt billede, på det her med tro og følelser.
Der er drama her. Der er en der laver det største svigt, som undsiger et andet menneske. Et svigt som den anden betaler den højeste pris for, nemlig sit liv. Det er følelser vi kan genkende. Svigt og bedrag.

Genopstandelsen der sker senere handler om tro. Tror vi på, at man kan genopstå og derefter leve som en ånd blandt os, de næste mange tusinde år. Det er der nogen der tror på og andre der ikke gør. Det er vores frie valg, om vi tror på den fortælling eller ej.

Følelserne driver det meste af argumentation, når vi skriver og taler om de mennesker, der gemmer sig bag tallene øverst i dette indlæg.

Det er så svært at forholde sig reelt til de mennesker tallene gemmer på.
Det ser i hvert fald ud til at være meget svært, når man følger debatten og ser at tallene skævvrider den debat fuldstændig.

Følelserne, hos mange af dem der mener noget om dette emne, tilsiger dem alene, at fremhæve den minoritet, der gemt i tallene selvfølgelig også findes. Dem der ikke lige gør som samfundsnormener og love foreskriver.

Det er altså ret interessant og forstemmende, at der alene kigges på de få. Det er mere interesant at se på de mange. At vække de positive følelser, så at sige.

For ja – det vi fokuserer på vokser.

Så når vi vælger at fokuserer på det negative kan vi ikke se det positive.
Vælger vi i stedet for at se på det positive, så træder det negative frem på et niveau, som er til at håndterer.

Nej – det er ikke en naiv tilgang, den er der forskningsmæssigt belæg for at udtale.

Det er den humanistiske vej at gå, at se på menneskers styrker og muligheder, og at understøtte disse.

Der er sjovere og kriminelle, der er voldelige mænd og intrigante kvinder i alle grupper. Ligeså er der religiøse fanatikere, i alle de store religioner.

Men flertallet – det store flertal, er som du og jeg.

Med drømme og håb, glæde og savn og med en god fornemmelse for hvad det er rigtig og forkert, godt og skidt.

Og vores samfund, skal understøtte mennesker i at finde deres vej, deres muligheder og deres styrker.

Deri ligger vores fælles styrker og muligheder, fremtiden og værdierne.

Nåe men tilbage til tallene

28 milliarder kroner er mange penge og som det er gentaget uendeligt mange gange, udgiften på borgere fra ikke vestlige lande. Inkl de mange under 26 år, der enten er børn eller under uddannelse. Det tal, de 28 milliarder, er en procentdel af de over 647 milliarder kroner, vi årligt bruger på sociale ydelser, sundhedsvæsen osv. Så jo det er mange penge, men dog kun en del, af en endnu større mængde.

4.1 procent er tallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Altså 4.1 % ud af af 3.603.428 millioner mennesker, der er mellem 16-64 år. Det svarer til 170.396  mennesker. (Kilde: Detektor og Danmarks statistik)

Til sammenligning er der over 1 million mennesker, der får folkepension og 420.000 der modtager SU. Blot for at have et par andre tal, at sætte antallet af kontanthjælpsmodtager op mod.

Så det er ikke et stort tal, men vi tror det er større, fordi vi taler om det hele tiden.

Det sidst tal er 217.

Det er det antal artikler der blev skrevet om fem drenge, fra det nu lukkede asylcenter på Langeland. De fem drenge, som politiet har efterforsket for voldtægten og overgrebene på de piger, der på grov vis blev overfaldet uden for Langelandsfestivalen i sommers og hvoraf den ene pige blev voldtaget.

Jeg håber så meget, at politiet finder dem der gjorde det. Iflg politiet var det nemlig ikke de fem drenge. Det var nogle andre. Og dem håber jeg virkelig, at politiet finder.

Men der er ikke skrevet 217 artikler om, at alle sigtelser er droppet.
Der et skrevet fem artikler og lavet en radionyhed om det. Det er vigtigt ifht til vores fornemmelse for retsfølelse, at den afgørelse ikke er bragt vidt og bredt. At vi i den brede befolkning stadig tror, at de her fem drenge udførte den udåd.

Med fornuft kan man se på alle tallene.
Se at de tal viser noget andet, end det vores følelser tilsiger os at mene.

I tallene er der mange gode spørgsmål. Som fx hvordan man får andelen, af ikke-vestlige unge der uddanner sig til at stige og hvordan man får kriminalitetsraten  ned på niveau, med andre unge i Danmark. Det kræver blandt andet, at de unge måles efter samme målestok, som vi måler alle de andre unge her i lander. At krav forventinger og muligheder matcher hinanden. Bare for at tage hul på en lille del, af dette komplekse spørgsmål.

For kontakthjælpsmodtageren kan vi arbejde for, og ønske, at vi igen bliver et samfund, med en sammenhængskraft der er så stor, at vi solidarisk kan bære, at nogle af os fra tid til anden, står et lidt skidt sted. Det er her hele diskussionen om borgerløn virkelig har sin værdi.

Det gode spørgsmål er, hvordan får vi fornuft og følelse til at gå hånd i hånd.

Eller hvordan bruger vi vores fornuft og viden til at bringe vores følelser i rette stemning, så at sige.

Hvordan får vi fornuft og viden til at balancere, så vi træffer gode valg, for alle os der bor her i landet.

Det er en debat jeg gerne vil have med alle der ønsker at indgå i den.

#JegSigerHøjlydtFra

One thought on “Fornuft og følelse”

  1. Kære Tine

    Indledningsvist: Glædelig påske til dig og dine!

    Jeg er altid glad for at læse dine blogposter, for du får vendt det hele lidt på hovedet, og det er ganske sundt.

    Jeg har lavet tal staten i 25 år, og de har handlet om alt muligt. Og en ting, jeg har bemærket, er, at kan man ikke lide resultaterne og konklusionerne, kan man jo altid sige, at tallene er forkerte.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s