Jeg prøver i mit stille sind, at lave en status på folketingsåret, sådan set fra en folketingskandidats stol. Hvordan er det egentlig gået, hvilke debatter har været fremherskende og hvordan påvirker de os alle.

Som lovgiver sætter man rammen for samfundets udvikling, påvirker vores moral, etik og værdier og dermed hvordan vi taler til, med og om hinanden.

Den ramme har mange udtryk.  Der er dels den helt formelle grundlovmæssige ramme for politikeres virke og så er der alle de love, som danner grundlaget for hvordan du og jeg kan agere, hvad vi må og hvad vi ikke må, sagt meget simpelt.

Så er der den ramme, som sættes af de forskellige politikere, en ramme som vi kan spejle os op ad, i de politiske udmeldinger der kommer og de efterfølgende debatter, som vi enten er vidne til eller deltager direkte i. Den ramme som på det seneste har skabt en debatkultur, som er en udfordring for os, fordi den får nogle til at trække sig fra debatten og det er skidt, både dem og for demokratiet.

At omsætte drømme
Politik handler jo i virkeligheden og helt grundlæggende om, at omsætte drømme til virkelighed. Det var vel i virkeligheden det Grundlovens fædre satte sporene til. At omsætte demokratiske drømme til en samfundsmæssig virkelighed.

De drømme vi har og som er så vigtige for os, at vi konstant prøver, at få de drømme omdannet til virkelighed. Drømmen for det samfund vi ser for os. Drømmen om det liv vi gerne vil medvirke til, at alle skal kunne leve. Drømmen for vores eget liv.

Politikere er mennesker der drømmer om, at se det samfund vi bor i, udvikle sig i en helt bestemt retning.
De har magten og muligheden, så de kan lave love, der flytter samfundet i den retning. Det er sket i en lang kæde siden grundlovens vedtagelse og det kommer til at ske i mange år frem.

De drømme har taget rigtig mange former og nogle gange har det mere været mareridt, der kom frem i drømmende. Men det afhænger selvfølgelig af øjnene der ser på det.

For mig handler politik om at skabe et samfund, som har rum, lyst og plads
Politikere skal skabe love, der giver gode muligheder for de fleste, love der sætter os i stand til at opbygge vores liv og bidrage, med præcis det vi kan bidrage med.

Love der bevirker, at vi kan leve mangfoldigt og godt med hinanden. Love der bidrager til gode liv og gode livs-muligheder, til et sundt og godt arbejdsmarked og et rigtigt fritidsliv. Love der sikre en grøn omstilling, hvor jordens ressourcer står højere en menneskenes lyst til, vedblivende at forbruge.

Altså love der bygger på den grundantagelse, at langt de fleste af os gør det, som samfundet (du og jeg) forventer af hinanden. Det som vores tradition og kultur foreskriver os at gøre. Love som derfor bygger på tillid til det store flertal, tillid til at vi forvalter vores og vores familiers liv rigtig godt, at vi gør det bedste vi kan for samfundet som helhed.

For det gør vi til sammen. Vi gør det godt. Vi stjæler mindre, snyder mindre, er mindre kriminelle for nu blot at nævne noget, der handler om tillid. Og vi hjælper hinanden mere, involvere os mere, interesserer os mere. Det viser en lang lang række af frivillige foreningers virke os.

Og det er her, en af de store forskelle i dette folketingsår for alvor blev tydelig, i de lovudspil, der er så store og vigtige, at de er blevet drøftet på tværs af landet, på SoMe og i medierne.

De fleste af de love, der er debatteret i år har en helt klar ting til fælles. De bygger på mistillid, de bygger på at regulerer stramt for de fleste, fordi de vil begrænse de få i at snyde. De bygger på at gøre det umuligt for de fleste at forvalte deres eget liv – at bestemme over deres eget liv. Det er spild af samfundsressourcer, at gøre det så umuligt for en stor minoritet, at leve deres liv mere frit og ureguleret.

Det er i øvrigt uanset om vi taler om regerings 2025 plan (dem begge), integrations og flygtningepolitik og social og beskæftigelsespolitik. Når der laves politik om og for mennesker, så er det politik der regulere ramme og muligheder så stramt, at det skaber fattigdom og udstødelse fra fællesskabet. Det er usundt for ethvert demokrati – og det er trist at se på.

Det er unødvendigt, både på den sociale og den økonomiske bundlinje

Ny politisk kultur – må man være kritisk med den i hånden
Ja – er det helt korte svar. Det må man gerne. Konstruktiv og kritisk gå efter substans og indhold, nysgerrigt at spørge ind og prøve at sætte sig i det sted, man ikke forstår.

Jeg kan for eksempel godt se det ståsted, som den førte politik har sit udgangspunkt i. Jeg kan godt se det, men jeg kan ikke forstå nødvendigheden af det!

Jeg kan godt se den frygt, den mistillid og den usikkerhed, som jeg tror er den væsentligste driver for den førte politik. Men jeg kan ikke se noget som helst humanistisk, videnskabeligt eller økonomisk belæg for dette. Igen – det de få gør, betales af de fleste, når de udsættes for den mistillid og kontrol.

Jeg bliver ikke rigere fordi du bliver fattigere. Jeg bliver ikke mere tryg af at du bliver utryg. Jeg bliver ikke mere mæt fordi du er sulten. Så hvorfor skal jeg ønske for dig og for samfundet, at vi skaber så store grøfter mellem økonomisk top og bund, mellem social top og bund, mellem dig og mig.

På vej mod Bornholm
Jeg skal i år på folkemøde som politisk kandidat, det glæder jeg mig til. For på folkemødet oplevede jeg sidste år, at de debatregler der gælder resten af året, på sin vis er sat ud af spil her. Der bliver lyttet mere, reflekteret mere, hørt bedre efter, grinet mere og debatteret bedre.

Jeg glæder mig til, sammen med andre fynske kandidater til regionsråd, kommunalbestyrelse og folketing, at have Alternativets flydende talkshow en time om fredagen fra 12 – 13. Glæder mig til at diskutere med alle der kommer forbi, til at lytte og at spørge ind.

Jeg glæder mig til debatten mellem Josephine Fock og Inger Støjberg om integration. Spændt på hvad de mon kan blive enige om. Altså ud over at barnebrude er noget rigtig skidt.

Jeg glæder mig til ATS i Gæstgivergården, til Annika Aakjær, til at høre Mads Nygaard i levende live, til debat om fremtidens kommuner, kontanthjælp, arbejdspres og til meget meget mere.

Men mest glæder jeg mig over, at alle uenigheder til trods, så har folkemødet en god snert af Ny Politisk Kultur over sig.