Selvfølgelig skal vi drømme om det næste Danmark

Alternativets landsmøde i begyndelsen af maj, var starten på noget jeg har savnet i politik i rigtigt mange år.
Starten på igen at tale om politiske visioner for Danmark, på igen at få sat det lange lys på det politiske arbejde.

Politik har i dette årtusinde med Anders Foghs kontraktpolitik og Helle Thornings nødvendighedens politik, været uden visioner for den fremtid vi, vores børn og vores børnebørn skal bo i. Hvilket også må siges om den politik, det meste af Lars Løkke regeringen står for. Det er problematisk at ingen regering de seneste tyve år, er kommet med en langsigtet vision eller drøm for det Danmark, det EU og den verden, som den laver politik for. Det er problematisk at politik laves så kortsigtet, at horisonten kun går frem til det næste valg.

Der er politiske partier, som Socialdemokraterne og Enhedslisten mfl. der de sidste par år er kommet med deres visioner og bud, og jeg havde sådan set frem til, at de visioner og bud var blevet udfoldet  mere i debatindlæg og diskussioner. Samfundet udvikler sig jo kun, når vi tør drømme de store tanker og når vi er nysgerrige på hinandens tanker om Danmarks fremtid. Derfor skal vi tale med hinanden om, hvordan vi forestiller os det næste Danmark ser ud og vi skal også tale med dem, som forestiller sig det helt forskelligt fra os selv.

Skal vi kunne løse de udfordringer vores samfund står over for lige nu og i den nærmeste fremtid, så skal vi turde se meget længere frem og turde forestille os, hvordan verden og Danmark ser ud der.
For det er den fremtid vi laver politik til.

Mit håb for det næste Danmark tager, som jeg sagde fra talerstolen på Alternativets landsmøde, sit udgangspunkt i stærke tillidsfulde fællesskaber. For jeg tror kun på, at vi kan leve gode, sunde og engagerede liv, hvis vi lever dem i et stærkt samfundsfælleskab.

Kontraktens – og nødvendighedens politik har hele tiden haft et ensidigt afsæt i, om det kunne betale sig økonomisk. Økonomi har i dette årtusinde hele tiden være den ene vigtigste politiske drivkraft. Den anden vigtige drivkraft, har været det syn på befolkningen, at hvis du ikke bidrager med skattebetaling, så anses dit bidrag som værende værdiløst. Den politik er det på høje tid vi gør op med, for den gør os socialt og empatisk fattige og den bidrager ikke til et stærkt fælles samfund.

Vores fremtid skal vi bygge med et andet udgangspunkt, end kun det økonomiske. Vi skal bygge den på et ligeværdigt fælleskab og et fælleskab der er stærkt nok til, at det kan rumme os alle, uanset hvordan vores bidrag til fællesskabet er. Vi skal stoppe med at se på hinanden som produktionsdyr og begynde at se på hinanden som mennesker, der hver især gør det bedste vi kan med vores liv og dermed også bidrager med det bedste vi kan til fællesskabet. Og ja, der er nogle få der slet ikke bidrager, men de få skal ikke være styrende for en politik, der rammer de mange.

Fremtidens stærke fællesskab, er et fælleskab som giver mennesker muligheden for at tage ejerskabet til deres eget liv tilbage, et fælleskab som ikke straffer den syge, ikke straffer den enkelte på kontanthjælp. Et fællesskab som i stedet motivere os til at finde den vej der medvirker til, at vi kan være den bedste udgave af os selv.

Det er også det fælleskab, som igen skal vise respekt for de mennesker, der arbejder på vores velfærdsarbejdspladser, inspirerer og underviser vores børn, hjælper de af os der i perioder af vores liv, har behov for fællesskabets hjælp og viser os en retning at gå, når vi ikke helt selv kan finde vej. Det stærke velfærdssamfund er kun lige så stærkt, som det fællesskab der skal bære det.

I mange år har nogle politikere haft held til at skabe billeder på vores nethinder, som har skabt usikkerhed og frygt. Frygten for det ukendte, frygten for det vi ikke kan forstå eller begribe omfanget af, den frygt som får os til at reagere og agere fuldstændig irrationelt. For det meste af det vi frygter, er på ingen måder så farligt, som vi vil gøre det til. Som politikere har vi en pligt til at se den frygt lige i øjnene, få den pillet fra hinanden og erstatte den med viden, fakta og andre veje at gå.

Vi skal være modige nok til, at drømme med øjnene åbne og tale med hinanden om vores drømme for det næste Danmark. Og så skal vi politisk omsætte nogle af drømmene til konkrete virkelige handlinger og konkret virkelig lovgivning. Det er i høj grad det politik handler om, at turde forestille sig fremtiden og skabe vejen derhen.

Så lad os være visionære længere frem end til næste valg og lad os se længere ud end de næste fem år.

Hvordan set dit næste Danmark ud?

2 kommentarer til “Selvfølgelig skal vi drømme om det næste Danmark”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s