At Israel i den grad ser ud til at have glemt deres historie som forfulgt folkefærd er virkelig sørgeligt. Af artiklerne om den israelske beslutning kan man også læse, at der har være en lang ophedet debat forud for behandlingen i deres parlament og der tales om, at beslutningen grænser til apartheid og ren racisme.

Artikel fra BT og fra DR

Da jeg læste de to artikler var der to ting der slog mig.

Den ene var hvor frygtelig trist det er, at et flertal af de Israelske jøder har fortrængt deres egen historie, som et forfulgt mindretal. Et mindretal, der mens de var uden eget land, boede i mange andre lande, hvor de gang på gang blev set ned på, kuliminerende med den helt forfærdelige forfølgelse under anden verdenskrig.

Den anden ting der slog mig er, hvor forbandet tæt Europa og Danmark er på, at udleve den samme politiske diskurs. Det sker under dække af, at det skaber integration og under dække af, at Danmark er stopfyldt af mennesker på flugt. Migranter kalder vi dem nu for migranter tager fra deres hjem med vilje, for at leve i sus og dus i Europa. Man kan forstå at der jo nærmest ingen mennesker er på flugt længere. Regeringens stramninger og unuancerede tilgang, til specielt de ikke vestlige flygtninge og indvandre, kan konkret ses i en social skæv boligpolitik og en række konkrete stramninger i den sammenhæng, der alene har til formål at forskelbehandle borgere i Danmark. Der er lavet så mange stramninger på området, at end ikke danskere der kan påvise danske aner i mange generationer, kan føle sig på sikker dansk grund mere. Og det fejres med kage, bruges i kampagner  hvor strammerkursen med stolthed vises frem og der loves flere stramninger.

Selv når et Mærskskib redder mennesker i nød i Middelhavet, mener vores integrations minister at den må Italien selv klarer, for i Danmark har vi ikke plads. Det er dejlig bekvemt at glemme, at middelhavslandende i den grad har taget deres del og at vi her højt mod nord, er bekvemt langt væk fra de problematikker man oplever der. Den handling er et meget tydeligt billede på, hvor svært det er at samarbejde i Europa, for når vi taler om mennesker der flygter fra bomber, undertykkelse, klimakatastrofer eller sult, er der ikke rigtig nogen der har lyst til at samarbejde.

Menneskeheden når den er allerværst, udfolder sit væsen i de her år og det på den grimmeste måde af alle. Og lige om lidt kan man frygte, at er der flere der lader sig inspirere af Israel og ønsker endnu flere konventionsstridige stramninger. Historieløse er vi blevet og inhumane i vores egen selvforherligelse.

Sådan en verden kan jeg ikke holde ud,at blive ved med at leve i,  blandt andet derfor er jeg nu folketingskandidat for Alternativet. Selvfølgelig kan vi leve med hinanden i al vores forskellig og nej vi bliver ikke overrendt af mennesker på flugt, blot fordi der en gang har gået mennesker på vores motorveje, ligesom alle der kommer hertil ikke er terrorister in spe.

I Alternativet har vi selvfølgelig forholdt os til, hvad vi som nationalstat kan gøre, for at løse de store problemer der er, når mennesker er på flugt fra krig, klimakatastrofer og den slags racisme, som Israel lige nu udøver. Vi mener at Danmark selvfølgelig skal tage vores andel af kvoteflygtningene, hvordan kan vi ellers se os selv i øjnene.

Vi tager også kraftig afstand fra de nationalstater, der diskriminere deres mindretal så de ender med at skulle på flugt og selvfølgelig skal vi yde både humanitær og økonomisk bistand til dem. Her har verdenssamfundet også en opgave, ved at tage og entydig afstand fra nationalstater der agere som Israel.

Vi skal tage afstand når folketinget laver lovgivning der ringeagter mennesker, som det sker oftere og oftere i disse år. Når vi ikke tager tydelig afstand så blive vi først for alvor humanistisk fattige.

Humanistisk fattigdom er den værste fattigdom af dem alle, den bidrager til had, foragt og manglende evne til medfølelse og den har for længst spillet fallit, hvilket den manglende sammenhængskraft i såvel lokal- som verdenssamfundet er et meget præcist billede på.

I det næste Danmark skal vi se verdens undertrykkelse af dens mindretal i øjnene og reagere tydeligt og kraftigt på den.