Rapporten om sygefraværet i det offentlige har givet meget debat. En del af den debat skyldes den fortolkning af rapportens resultater, som Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen er kommet med. Det er vældig ærgerligt hvis en fejlfortolkning af sygefraværstallene, kommer til at skygge for en debat om, at sygefraværet også er et politisk ansvar.

Der er andre forklaringer på hvorfor sygefraværet i den offentlige sektor er højere end i den private. Nogle af dem handler som jeg ser det, om de politiske beslutninger der træffes i regeringen og af folketinget.

Den økonomiske ramme

De politiske handlemuligheder i kommunerne, rammesættes af de økonomiske aftaler, regeringen hvert år forhandler på plads med Kommunernes Landsforening. En aftale der for 2018 igen endte med besparelser på de kommunale budgetter. De besparelser kommer oveni, at kommunerne hvert år i en årrække, har skulle spare 2% på deres rammebudget.

For 2019 budgetterne betød det, at 8 ud af 10 fynske kommuner skulle finde besparelser. Det uanset om kommunerne har en sund økonomi, som i fx. Middelfart, eller om man som i Kerteminde skulle spare så meget, at man lukkede boldbaner ned. I Odense skulle der en genforhandling af  besparelserne på Børne- & Ungeområdet til, før den del af budgettet kunne endeligt vedtages.

Den kommunale beslutningskompetence svækkes på den baggrund. Det har betydning for kvaliteten, af den gode og kloge borgernærer velfærd, som kommunalpolitikerne arbejder for. Den svækkelse sker samtidig med at medarbejderne oplever, at deres arbejdsmiljø bliver presset. Det er tydeligt, at det kommunale selvstyre er under pres og her mener jeg, vi skal finde en del af forklaringen på det høje sygefravær

Reduktion i personale og den borgernære velfærd

I 2018 lagde mange pædagoger selfies op, for dermed at gøre det synligt for os alle, at deres arbejdsvilkår var stærkt kritisable. På ældre – og handicapområdet er der råbt højt i mange år, om en sektor der ikke hænger sammen. På beskæftigelsesområdet og i socialpsykiatrien, har regeringens politik haft store konsekvenser for det psykosociale arbejdsmiljø, hvilket også er tilfældet på folkeskoleområdet.

Så – jo i alle dele af den kommunale sektor, har den stramme økonomiske styring haft betydning for de ansattes sygefravær, hvilket selvfølgelig smitter af på borgernes opleve af velfærdssamfundet.

Presset på det psykiske arbejdsmiljø

Blandt de brancher der ifølge resultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2016, bliver mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, findes de offentligt ansatte, inden for undervisning, døgninstitutioner og hjemmepleje, samt på dagtilbudsområdet. De er samtidig blandt de brancher, de ansatte oplever trusler.

Presset på det psykiske arbejdsmiljø kommer ikke kun fra de økonomiske aftaler, det kommer også via den lovgivning, der besluttes i Folketinget. Det kommer når det politiske flertal, beslutter lovning der presser borgerne på deres ydelser og levebrød, som reformerne på beskæftigelsesområdet er det tydeligste billede på. Når man presser mennesker via lovgivning, så skaber det et modpres. Det modpres er de kommunalt ansatte, nogle af de første til at mærke.

Landspolitisk skal man tage sit arbejdsgiveransvar på sig, når man beslutter reformer på velfærdsområdet og samtidig giver et meget snævert økonomisk råderum til kommunalbestyrelserne, som de kan bruge til at udvikle deres kommune inden for.

Hvis man vurderede de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af de lovforslag man fremsætter, så ville det nok ikke komme som en overraskelse, at for eksempel en skolereform og en række reformer på beskæftigelsesområdet, har konsekvenser for sygefraværet og for det psykiske arbejdsmiljø.

Potentiale i et lavere sygefravær

Både som arbejdsmiljøkoordinator og som folketingskandidat for Alternativet kan jeg se et potentiale i et lavere sygefravær. Det er klart, at medarbejdere der arbejder i et sundt og sikkert arbejdsmiljø, har bedre forudsætninger for at levere kernevelfærd, end syge medarbejdere har. Derfor mener jeg, at man skal se mere bredt på årsags/virkningskæderne og lede efter forklaringerne på det høje sygefravær der. For der er et politisk ansvar at påtage sig, flere steder i den kæde. Et ansvar jeg mener vi skal tage på os politisk, det er urimeligt, at lade de offentlige ansatte ikke stå alene med det.

Debatindlæg publiceret på Danmarkssektionen af Fyns stifttidende den 8/1 2019