Det er så nemt at skyde på kommunerne, når vi taler om hænder nok i ældreplejen eller daginstitutionerne. De er ansvarlige for den helt borgernære velfærd, og det er derfor oplagt at de får skylden, når det ikke fungerer. Men vi er nødt til at kigge til Christiansborg og landspolitikerne, for det er dér den stramme styring sker, og der det økonomiske råderum reelt besluttes. Derfor er kvaliteten af ældrepleje og børnepasning landspolitik.

I mange fynske kommuner har der været, og er der fortsat, fokus på de ældres vilkår. Fokus på manglende rengøring, fokus på den personlige pleje og fokus på hvad det samtidig betyder for de ansattes arbejdsmiljø, når de ikke kan nå det, vi som borger og samfund, forventer af dem. Det har i høj grad betydning for den ældres velfærd og følelse af at føle sig veltilpas, være en del af fællesskabet og være ren og visibel at den kommunale ældrepleje er tilpas og velfungerende.

Jeg ved fra mine egne forældre i Gladsaxe Kommune på Sjælland, at det ikke kun er ældreplejen på Fyn, der er udfordret. Den er udfordret på tværs af landet. For nogle kommuner, fx Middelfart Kommune, presses ældreplejen pga. servicerammen, og selv om kommunen har penge til at gøre mere, så begrænses kommunens egen selvbestemmelse og den sanktioneres økonomisk. For andre kommuner, fx. Assens Kommune, er der ikke flere penge i kassen, end der bruges, de er afhængige af at udligningsordning forbedres.

I et af verdens rigeste samfund, har vi råd til en ordentlig social indsats og råd til god kvalitet i vores velfærd. Det handler som så meget andet om økonomisk prioritering, fx via øget beskatning på finansielle transaktioner og det handler især om vores grundholdninger til velfærd og fællesskabets bedste.

Vi har hverken menneskeligt, arbejdsmiljømæssigt eller økonomisk råd til at prioritere vores velfærd, som vi gør nu. De ældre får hjælp som ofte ikke er ret hjælpsom, og de ansatte har en opleves af, at både deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø er alt for presset.

Politisk skal vi nu beslutte hvilket samfund vi ønsker at bo i, og for mig er det valg nemt. Jeg vil bo i et samfund hvor også den menneskelige bundlinje er i plus, hvor mine og dine forældre eller bedsteforældre får den støtte og omsorg, som de har behov for, og hvor du og dine voksne børn ikke slides ned af et alt for hårdt arbejdsliv.