Folketingsvalget i morgen er også et valg om hvilken medmenneskelig retning, Danmark skal bevæge sig.

Her mellem politiske diskussioner om klimamål og velfærdsmangler, så står det helt klart, at den måde en række partier ønsker at behandle afghanske Zarima Waziri på  er umenneskelig. En syg ældre kvinde der ikke kan tåle at blive flyttet, kan ikke få humanitært ophold, for Danmark skal jo ikke være sygehus for hele verden, udtaler Inger Støjberg.

Det samme gælder for børnene på Sjælsmark, giver vi dem og deres forældre ordentlige forhold at leve under, så bliver de her jo bare, kan vi høre danske politikere sige. Det er baggrunden for, at den danske stat giver børn i Danmark en opvækst, der ikke lever op til Børnekonventionen.

Men skal vi da åbne Danmark for alle, kan man nu høre andre retorisk spørge…..

Hertil er et NEJ, det eneste svar at give. For hele jordens befolkning kan og skal jo ikke være i Danmark og helt ærlig, det har den heller ikke lyst til.

Men – når mennesker er i Danmark og enten har fået midlertidig ophold eller permanent ophold, så bor de her! Her er deres liv og deres nærmeste fremtid, her lærer de sproget, tager uddannelse og arbejde. Her går de fra at være “de”, til at være “vi” og “os”. Til at være en accepteret og anerkendt del, af os der bor i Danmark. For sådan skal det naturligvis være.

Men børnene på Sjælsmark, deres forældre har jo ikke opnået asyl eller ikke fået deres opholdstilladelse forlænget. Nej det er korrekt og det er der mange forskellige politiske grunde til. Tilsvarende politiske grunde er der til, at børn fra fx. Thailand hjemsendes og at danske statsborgere, ikke kan få dem de elsker til Danmark.

Fælles for alle de forskellige skæbner, der kommer i klemme i det danske asyl og opholdssystem, er et væsentligt spørgsmål. Et spørgsmål du og jeg også skal besvare den 5. juni i stemmeboksen, nemlig: “Hvilket menneskesyn skal Danmark efter din overbevisning være bærer af i fremtiden”?